Valgprogram

DANMARKSDEMOKRATER SOM KOMMUNALT PARTI

Danmarksdemokraterne i Kolding er et borgerligt parti, der tager økonomisk ansvarlighed meget alvorlig. Det betyder, at ikke lover mere, end kommunens økonomi kan bære.

Danmarksdemokraterne i Kolding går til valg på følgende hovedpunkter

EN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNE

Politikken skal gælde for hele kommunen - ikke kun for Kolding by, De minder byer og landområder omkring Kolding har i alt for mange år været nedprioriteret. Det skal der laves om på. Vi vil føre en politik, der skaber udvikling og værdi for borgerne i hele kommunen. 

· ÆLDREPLEJEN

For Danmarksdemokraterne er det afgørende, at der føres en fornuftig og ordentlig ældrepolitik. Vores velfærdstilbud skal understøtte en tryg og værdig alderdom. Derfor vil vi arbejde for, at de ældre får den pleje, omsorg og livskvalitet, de fortjener.

·SKOLER & DAGTILBUD

Vi vil aktiv kæmpe for bevarelsen af de små skoler rundt om i kommunen. Skolerne er en drivkraft for liv, udvikling og sammenhold i lokalsamfundene. Samtidig skal vi sikre de små daginstitutioner og dagplejere. Børnefamilier skal kunne bosætte sig i hele kommunen og være trygge ved, at der er gode og nære dagtilbud for deres børn.

ERHVERV, BESKÆFTIGELSE & LANDBRUG

Vi kæmper for flere arbejdspladser i Kolding kommune. Derfor ønsker vi en gradvis afskaffelse af dækningsafgiften for at styrke erhvervslivet.

Vi vil bevare erhvervshavnen og udvikle industriområderne, så virksomheder har mulighed for vækst og udvikling. Desuden vil vi forbedre infrastrukturen, så det bliver lettere for virksomheder at drive forretning og tiltrække arbejdskraft.

MILJØ

Vores miljøpolitik handler om at finde en balancen mellem bæredygtighed og hverdagsliv.

Vi er imod opsætning af solcelleparker på landbrugsjord – men vi støtter vedvarende energi. Solceller skal placeres fornuftig, så de genere borger mindst muligt. Vi arbejder for grøn omstilling, der både er ansvarlig og realistisk.

ØKONOMI

Vi vil føre en sund og ansvarlig økonomisk politik i Kolding Kommune. Pengene skal bruges med omtanke – og til gavn for alle borgere. Vi vil gøre op med prestigeprojekter, der koster dyrt uden at skabe værdi.

Derfor støtter vi ikke Marina City i den nuværende form. Projektet er efter vores vurdering for dyrt i forhold til den reelle gevinst for kommunen.


EN SUND OG FORNUFTIG BORGELIG POLITIK

FOR HELE KOMMUNEN